Send et tip til sdr-omme.dk

Kommende arrangementer

Strømmen er tilbage efter mørk mandag

Problemerne med strømforsyningen til Sdr. Omme er løst, og borgerne kan vende tilbage til normale tilstande. Flere butikker har i løbet af dagen haft lukket som følge af strømafbrydelsen, men omkring klokken 14.30 var strømmen tilbage.

I Sdr. Omme Børnehave har børnene hygget og leget i stearinlysenes skær, hos Tøj & Sport har der midt på dagen været lukket og Sdr. Omme Vandværk fik over middag gang i en nødstrømsgenerator, så der igen kunne sendes drikkevand ud i rørerne i byen.

Har du en historie at fortælle fra "mørk mandag" i Sdr. Omme, kan du sende den til jesper@thorne-pr.dk, så vil vi dele den med resten af byen.