Send et tip til sdr-omme.dk

Kommende arrangementer

Stjerne fra X-Factor til Jydefesten

Jydekomiteen er i fuld gang med at arrangere årets Jydefest, der falder i dagene fra den 16. til den 20. maj 2012, og komiteen er klar med de første navne. Jesper Nohrstedt blev ”verdenskendt” i Danmark, da han i 2010 sang sig hele vejen til finalen i X-Factor. Morten Hampenberg er DJ og producer og har flere store hits på sit lange CV.

Sammen har de produceret årets hidtil bedste bud på et hit. Med nummeret "Take Our Hearts" blev de nummer 2 ved årets danske Melodi Grand Prix og så faktisk længe ud til at ville vinde. At der er tale om et hit bekræftes af de 275.000 views på Youtube efter 10 dage, og at sangen er nr. 2 på iTunes download. De to kommer uden tvivl til at lægge Jydefesten ned, når de går på scenen sammen fredag aften i Jydefesten – en aften forbeholdt de unge – og i år er ingen undtagelse.

Diskotek Tunder-Power kommer også
Samme aften kommer Danmarks største diskotek også til Sdr. Omme Idrætscenter. Det er Diskotek Thunder-Power, der har over 10.000 fans på Facebook og er kendte for at virkelig at kunne sparke gang i en fest med gode DJ-mixes og et meget spektakulært lys-show. Med disse stærke navne håber vi endnu engang at kunne fylde Sdr. Omme Idrætscenter med glade, unge mennesker.

Se billeder fra sidste års jydefest i linket herunder...