Send et tip til sdr-omme.dk

Kommende arrangementer

Sdr. Omme Rytterklub

Formand: 
Ole Pedersen
Herningvej 30
7260 Sønder Omme


Tilbage i 1990 begyndte de heste-interesserede i Sdr. Omme at dele deres interesser, og i 1994 blev det så til Sdr. Omme Rytterklub. Siden da har klubben været en aktiv del af foreningslivet i Sdr. Omme, og de lægger stor vægt på også i fremtiden at deltage aktivt i foreningslivet.

Det er efterhånden blevet tradition, at Sdr. Omme Rytterklub tager sig af juletræsindsamlingen i Sdr. Omme i januar. Her samles elever, forældre og ledere for at samle byens juletræer ind og på den måde tjene en skilling til driften af klubben. Ligeledes har rytterklubben stået i baren ved Vorbasse Marked de senere år, som også har givet kroner i klubkassen. For at holde kontingentpriserne i bund er klubben i høj grad bakket op af frivilligt arbejde fra forældre, ryttere og trænere.

Sdr. Omme Rytterklub henvender sig til alle aldersgrupper og har således medlemmer fra 6-års alderen og op til voksne medlemmer, som enten har dyrket sporten i mange år eller som ønsker at komme i gang. Bestyrelsen arbejder således aktivt for, at det skal være værdifuldt at være medlem - både som barn, ung og fuld-voksen.

Gennem de senere år har Sdr. Omme Rytterklub oplevet en voksende interesse for ridesporten i Sdr. Omme, og det har naturligt været med til at udvikle rytterklubben. Da klubben startede tilbage i 1994, havde den kun 2 elevheste. I dag har den 8 elevheste, hvoraf 3 er stillet til rådighed af et par elever. Som nyt medlem er der mulighed for at bruge elevhestene i træningen.

Sæsonen løber fra 1. maj til 30. april, hvilket også er kontingentperioden. Nogle ønsker kun at ride i sommerhalvåret. Derfor er det også muligt at dele sit kontingent op på den måde. Om vinteren benyttes klubbens nye ridehal hovedsagligt, men ellers prioriterer klubben, at medlemmerne for lov at komme udendørs og ride.

Kontingentpriser:
Sommerhalvår: 350,- kroner
Vinterhalvår: 400,- kroner
Hel sæson: 700,- kroner
Ridehus-kontingent: 500,- kroner (kun fra 14 år og op)

Træningstider:
Mandag 16.30 - 19.00: Spring v/ Lars Bindesbøl
Tirsdag 17.00 - 20.00: Dressur v/ Camilla Rahbek
Onsdag 17.00 - 20.00: Dressur v/ Mai-britt Nielsen
Torsdag 15.30 - 16.30: Dressur v/ Janni Riber Rasmussen
Torsdag 17.00 - 21.00: Privat træning v/ Allan Bilgrav Christensen (uddannet beridder)
Fredag: 15.00 - 16.00: Dressur v/ Charlotte Hansen og Rikke Jakobsen

Bestyrelse:
Formand: Ole Pedersen, 75 34 18 25 / 22 17 18 25
Næstformand: Jan Christensen, 75 34 29 60 / 20 15 58 80
Kasserer: Jeanette Jensen, 60 46 14 68
Menigt medlem: Mai-britt Nielsen, 28 57 99 63
Menigt medlem: Heidi Bohn Jespersen, 21 29 01 49
Ungdomsmedlem: Julie Eg, 22 89 07 60
Ungdomsmedlem: Rikke Jakobsen, 51 57 07 96