Send et tip til sdr-omme.dk

Kommende arrangementer

Sdr. Omme Maskincenter ApS

v/Knud Hansen
Vestergårdsvej 1
7260 Sønder Omme
Telefon: 
75341933
Mobil: 
40175330

Åbningstider

Mandag - torsdag: 7.30 - 16
Fredag: 7.30 - 15

Sdr. Omme Maskincenter drives til daglig af Knud Hansen som fra februar 2010 også er medejer af firmaet. Med sine mange år som sælger for Nic Nielsen i Aulum, har Knud Hansen en solid erfaring der gør ham godt rustet til at føre Sdr. Omme Maskincenter sikkert videre efter de tidligere ejere. I forbindelse med overtagelsen har maskincenteret fået sit nye navn som Knud Hansen lægger vægt på, har fokus på byen og lokalområdet. Firmaet beskæftiger i dag tre personer, hvoraf to er montører.

Sdr. Omme Maskincenters motto er ”service til tiden” og Knud Hansen sætter en ære i at være en stabil og servicemindet samarbejdspartner for sine kunder. Det prioriteres højt at servicere og betjene hver enkelt kunde bedst muligt og hermed også hjælpe med at finde den rette løsning til enhver situation, kunden måtte befinde sig  i.

Firmaet består af butik, værksted samt lager, og servicerer primært områdets landbrug og erhverv. Maskincenteret har en god lokal opbakning og det understreges at man altid er velkommen til at kigge forbi værkstedet hvis man har brug for hjælp. På værkstedet kan man være behjælpelige med reparationer af alle slags maskiner, lige fra store landbrugsmaskiner til motorsave.

Butikken tilbyder endvidere et stort udvalg af landbrugs- samt have/park maskiner. Produktudvalget inkluderer blandt andet traktorer fra  Case IH, Krone græsmaskiner og Jonsered have/park maskiner men butikken tilbyder også værktøj og tilbehør og Knud Hansen hjælper gerne med at skaffe diverse reservedele hjem.

Der forhandles både nye og brugte maskiner i butikken, og man er meget velkommen til at kigge forbi forretningen eller maskincentrets hjemmeside og se de aktuelle tilbud.