Send et tip til sdr-omme.dk

Kommende arrangementer

Sdr. Omme Dartklub

Formand: 
Jesper Thorne
Nedergårdsvej 1, kld.
7260 Sønder Omme
Telefon: 
22565458

Sdr. Omme Dartklub blev grundlagt i 1992 i kælderen på Nedergårdsvej 1. Medlemmerne, som var med til at starte klubben op, satte selv lokalerne i stand og fik fire godkendte dartbaner gjort klar. Siden det store arbejde med at grundlægge klubben, har Sdr. Omme Dartklub været kendt for medlemmernes store engagement og ejerskab for klubben. Med tiden er klublokalerne løbende blevet udvidet og forbedret, og således råder Sdr. Omme Dartklub nu over otte baner, som er godkendt til turneringsdart.

Medlemstallet i Sdr. Omme Dartklub har gennem mange år lagt omkring 15 aktive spillere - derudover en flok passive medlemmer, som kommer og bakker op om klubben på træningsaftener eller til kampe. I efteråret 2011 oplevede klubben en væsentlig medlemstilgang, der betyder, at der nu er knap 30 aktive medlemmer. Aldersmæssigt er der stort set ingen grænser for, hvornår man kan spille dart. Klubbens medlemmer er mellem 20 og 70 år, og har man lyst til at spille som junior, kan det også lade sig gøre. Dog skal man være fyldt 13 år.

Sdr. Omme Dartklub har i sæsonen 2011/2012 et hold med i 3. division Vest samt et hold i Kvalifikationsrækken Sydjylland under Dansk Dart Union. Her spilles kampene primært om lørdagen med enkelte undtagelser i form af onsdagskampe. Udover de to hold har Sdr. Omme Dartklub også et oldboys-hold, som spiller i en lokal række mod klubber fra Esbjerg. Her lægges der stor vægt på hygge og humør, men det betyder dog ikke, at der ikke bliver kæmpet for hvert et point. Disse kampe spilles enten tirsdag eller onsdag.

I løbet af de senere år har Sdr. Omme Dartklub været en flittig arrangør af officielle stævner for Dansk Dart Union. Adskillige år har klubben står for at arrangere Jysk-Fynsk Mesterskab i januar og flere gange er det blevet til et DM-stævne i marts måned. Disse stævner afholdes i Sdr. Omme Idrætscenter og plejer at trække mange interesserede mennesker til.

Træningstider:
Mandag fra 19 - 22 (ordinær træning).
Torsdag fra 19 - 22 (ekstraordinær træning).
Desuden efter aftale.

Bestyrelse:
Overordnet ansvarlig: Jesper Thorne - 22 56 54 58 - jesper@thorne-pr.dk
Økonomiansvarlig: Birthe Mikkelsen - 30 32 10 62 - debet-kredit@mailme.dk
Materiale- og indkøbsansvarlig: Allan Kjeldsen - 23 74 70 91 - sdr.omme@mail.dk
Tavle- & IT-ansvarlig: Søren Kølbæk - 28 93 66 61 - famhsk@mail.dk
Lokale-ansvarlig: Martin Tronborg - 27 87 54 66 - sandsaek@hotmail.com

Holdkaptajner:
3. division: Henrik Sjøgaard - 20 97 13 08
Kvalifikationsrækken: Jesper Thorne - 22 56 54 58
Oldboys - 1: Brian Nielsen - 51 33 66 33