Send et tip til sdr-omme.dk

Kommende arrangementer

Sdr. Omme Pensionistforening

Formand: 
Hans Nygaard
Holdgårdsvej 11
7260 Sønder Omme
Telefon: 
75341365


Sdr. Omme Pensionistforening er tilsluttet Ribe-kredsen, Danske Pensionister samt Ældremobiliseringen. Der er i dag mange, der gør en indsats for at aktivere de ældre medborgere - og der er lige så mange, som udtaler sig på de ældre medborgeres vegne. For os at se er der kun et sted, hvor de ældre har bestemmelsen - nemlig i pensionistforeningen. Således har Danske Pensionister tæt kontakt til ministerier og bliver hørt i ældrepolitiske spørgsmål.

Som medlem i Sdr. Omme Pensionistforening opnår man en lang række fordele. Udover de mange aktiviteter og arrangementer, som foreningen står bag, giver den også medlemmerne mulighed for information og kursusvirksomhed, rådgivning og vejledning, konsulentbistand og for at deltage i et samarbejde og fællesskab med andre pensionister. Som medlem modtager Pensionist Tidende, som udkommer 10 gange om året. Desuden kan man købe Centerbladet, som er et lokalt blad, der udkommer 4 gange årligt. Bladet kan bestilles hos Marie Nygaard på telefon 75 34 13 65 for 15,- kroner pr. udgave eller 60,- kroner årligt.

Af aktiviteter og arrangementer i Sdr. Omme Pensionistforening kan blandt andet nævnes telefonkæden, tvillingecyklen, indkøbskæden, kroket og petanque, gymnastik, seniordans, månedlige bankospil og foredrag, bobspil og stavgang. Udover de faste aktiviteter er der selvfølgelig en række løbende arrangementer, udflugter og rejser. Størstedelen af de arrangementer, der finder sted på Omme Centret, er arrangeret af Centerrådet. Aktiviteterne uden for Omme Centret er arrangeret af Sdr. Omme Pensionistforening. Information om de mange aktiviteter kan fås hos foreningens bestyrelse.

Det sker...

Hver tirsdag: Gymnastik for damer og mænd i Sdr. Omme Idrætscenter klokken 10 - begynder den 27. september.

Tirsdag i ulige uger: Studiekreds på Omme Centret klokken 10 - 11.30 med Lotte Brynold. I alt 5 gange. Pris: 50,- kroner.

Hver onsdag: Seniordans på Omme Centret klokken 10.

Hver fredag: Præmiewhist klokken 13 i Sdr. Omme Idrætscenter - afslutning med frokost den 11. maj 2012. Opstart igen 7. september 2012.

Onsdag den 9. maj: Løvspringstur til Jesperhus Blomsterpark - afgang fra det gamle posthus klokken 8.30. Tilmelding senest 27. april på 75 34 22 43. Pris - 300,00 kroner.

Sommerrejsen 2012 bliver med fly fra Billund og går til Andalusien og Costa Del Sol. Vi tager afsted den 18. maj og er hjemme igen den 25. maj. Flere oplysninger i Centerbladet, i datastuen eller på telefon 75 34 13 65.

Bestyrelse:
Formand: Hans Nygaard, Holdgårdsvej 11, 7260 Sdr. Omme, 75 34 13 65
Næstformand: Gyde Madsen, Skovvang 10, 7260 Sdr. Omme, 75 34 18 91
Kasserer: Laurids Hyldgaard, Tolvalenvej 7, Skovsende, 7260 Sdr. Omme, 75 34 19 09
Sekretær: Amly Møbjerg, Enghaven 37, 7260 Sdr. Omme, 75 34 22 43
Gaver & PR: Gudrun Fyhn, Møbjergvej 23, 7260 Sdr. Omme, 75 34 13 37
Datastue: Jørgen Svanberg, Egevej 10, 7260 Sdr. Omme, 75 34 16 08