Kommende arrangementer
-
Man, 06/02/2012 - 18:30Sdr. Omme Dartklub
-
Ons, 08/02/2012 - 19:00Aktive Kvinder
-
Ons, 08/02/2012 - 19:00Sdr. Omme Rytterklub
-
Tor, 16/02/2012 - 14:00Sdr. Omme Pensionistforening
-
Lør, 18/02/2012 - 10:00Sdr. Omme Badminton Club
Gallerier
Kender du...
Borgere og erhverv samles i én forening

Traditionsrige navne som Sdr. Omme Handelsforening og Sdr. Omme Håndværker- & Borgerforening bliver snart fortid. De to foreningers bestyrelser er blevet enige om en sammenlægning af foreningerne, i hvad der kommer til at hedde Sdr. Omme Borger- & Erhvervsforening.
- De to foreninger har igennem en længere periode arbejdet på at servicere Sdr. Omme med overlappende opgaver og vurderer nu, at det er tid for at arbejde tættere sammen, fortæller Dennis Østergaard Lauridsen og Lars Balle Olsen, som henholdsvis er formand i Sdr. Omme Håndværker- & Borgerforening og bestyrelsesmedlem i Sdr. Omme Handelsforening. Efter en lang række møder den senere tid er det besluttet i enighed, at den bedste løsning ville være at lægge de to foreninger sammen.
- Og i den forbindelse er det da med fornøjelse, at vi kan præsentere Sdr. Omme Borger- & Erhvervsforening, som vil indkalde til stiftende generalforsamling hurtigst muligt, fortæller Dennis Østergaard Lauridsen og Lars Balle Olsen.
Byens ”røde tråd”
På den stiftende generalforsamling vil de to tidligere bestyrelser præsentere et arbejdsoplæg med både vedtægter og økonomi for den nye forening. Allerede nu kan de dog løfte sløret for, hvad tankerne bag foreningen er.
- Vores oplæg til bestyrelsessammensætningen går ud på, at den nye forening skal samle både borgere, foreninger, Sdr. Omme Landsbyråd og erhvervslivet, afslører Lars Balle Olsen. Bestyrelsen vil bestå af syv mand og vil blive besat af en formand samt en kasserer. De resterende fem pladser fordeler sig til én repræsentant fra foreningerne, én fra landsbyrådet, én fra erhvervslivet samt to medlemmer, som varetager borgernes interesser.
Sdr. Omme Håndværker- & Borgerforening har tidligere varetaget fiskevandet i Omme Å og har ellers haft til formål at støtte projekter i byen. Senest har de ydet støtte til cykelstierne mod Filskov og Stakroge. Sdr. Omme Handelsforening står for julebelysningen og fastelavnsarrangementet hvert år i februar. Begge foreninger har udgjort 1/3 af Jydefesten, hvor de har leveret arbejdskraft for at få del i overskuddet.
- Hvordan de aftaler kommer til at køre i den nye forening, lader vi være op til den nye bestyrelse. Der er nok at tage fat på for dem, men vi har da også nogle tanker om, at der bliver oprettet nogle udvalg, så man kan dele opgaverne lidt ud på de respektive grupper, siger Lars Balle Olsen. I starten af efteråret vil der blive indkaldt til stiftende generalforsamling for den nye forening, hvormed både Sdr. Omme Handelsforening og Sdr. Omme Håndværker- & Borgerforening vil blive nedlagt.
- log ind for at skrive kommentarer
- 97 visninger