-
Lør, 19/05/2012 - 09:00De Glade Jyders Fest
-
Lør, 19/05/2012 - 10:30Sdr. Omme Løberne
-
Søn, 20/05/2012 - 14:00De Glade Jyders Fest
-
Ons, 30/05/2012 - 18:00Aktive Kvinder
-
Søn, 03/06/2012 - 10:00Hejnsvig-Vorbasse-Grindsted Havekreds
Kommende arrangementer
Kender du...
Gallerier
Forening donerer hjertestarter til center
Sdr. Omme Borger og Erhverv har besluttet at skænke en ny hjertestarter til Sdr. Omme Idrætscenter til gavn for alle byens borgere.
- Vi håber ikke, at der vil blive brug for den, men skule uheldet være ude, så er det rart, at vi nu har en hjertestarter to steder i byen, fortæller formand for Sdr. Omme Borger og Erhverv, Poul Erik Andersen.
I idrætscentret kommer der mange mennesker, unge som ældre, og der vil altid være trænere og mennesker til rådighed. Samtidig er det foreningens formål, i samarbejde med idrætscentret, at få uddannet nogle personer, som kan yde førstehjælp, selv om hjertestarten klart selv fortæller brugen af den.
- Det er vigtigt, at der er personer, som kan holde hovedet koldt i stressede situationer, siger Poul Erik Andersen.
Hjertestarteren er et af de formål, Sdr. Omme Borger og Erhverv har valgt at bruge nogle af medlemmers kontingentpenge til.
- Vi har mange andre ting i støbeskeen, som vi ønsker at søsætte i fremtiden. Det næste er juleaktivitet søndag den 27. november. For at skabe de forskellige aktiviteter, så har vi fået en god opbakning blandt byens borgere samt handels- og erhvervslivet i Sdr. Omme. Uden deres kontingent er det ikke muligt.
Skulle der være borgere, som gerne vil bidrage med deres støtte i form af medlemskab, kan man gå ind på foreningens profilside via linket herunder. Her står foreningens vedtægter samt bestyrelsesmedlemmer. Alternativt kan man gå ind i byens to pengeinstitutioner og blive medlem. Bestyrelsen er man altid velkommen til at kontakte med ideer, ris, ros eller hvad man har på hjertet.
- log ind for at skrive kommentarer

