Kommende arrangementer
-
Man, 06/02/2012 - 18:30Sdr. Omme Dartklub
-
Ons, 08/02/2012 - 19:00Aktive Kvinder
-
Ons, 08/02/2012 - 19:00Sdr. Omme Rytterklub
-
Tor, 16/02/2012 - 14:00Sdr. Omme Pensionistforening
-
Lør, 18/02/2012 - 10:00Sdr. Omme Badminton Club
Gallerier
Kender du...
Fodboldskolen knytter bånd

I uge 31 var der igen fodboldskole på Sdr. Omme Stadion. 64 børn i alderen 8 til 14 år brugte hele ugen på at træne som landsholdet.
- Det er årets tema og skal nok ses i forlængelse af den afsluttede VM-slutrunde, fortæller Flemming Poulsen fra Sdr. Omme Idrætsforenings fodboldbestyrelse. I løbet af fodboldskolen blev der spillet flere små turneringer, og her var holdnavnene inspireret af de store VM-nationer som Argentina, Tyskland og Brasilien. Til fodboldskolen skal Sdr. Omme stille med hjælpetrænere, og har var det ikke noget problem at finde de 5 hjælpere, der skulle bruges.
- Vi ser typisk, at de unge mennesker, der hjælper til på fodboldskolen, ikke har planlagt deres sommerferie i så god tid. Men de kommer altid i sidste øjeblik, og det plejer ikke være noget problem at skaffe trænere, fortæller Flemming Poulsen.
Social succes
Hvad de unge rent fodboldmæssigt får med sig fra fodboldskolen er Flemming Poulsen ikke helt skråsikker på. Men han er derimod ikke i tvivl om, at fodboldskolen har en stor social effekt på de unge spillere.
- Selvfølgelig kan man ikke spille fodbold en hel uge og så blive dårligere. Jeg tror nogle lærer en finte eller to, men ellers tror jeg, at det er hyggen og det sociale, de får mest ud af, fortæller Flemming Poulsen. På fodboldskolen i Sdr. Omme er spillere fra både Sdr. Omme, Grindsted, Filskov og Krogager samlet, og det giver nogle venskaber, som kan komme spillerne til nytte senere.
- Når de forskellige hold skal i gang med sæsonen efter ferien, så kender man flere af de spillere, man spiller imod, og det er nok ikke en ulempe, når man snakker fairplay, vurderer Flemming Poulsen.
Både for drenge og piger
En af de Sdr. Omme-spillere, som allerede har knyttet bånd til en spiller fra en anden klub, er Frederik Juul. I frokostpausen render han og spiller med Rasmus Junge fra Filskov.
- Det er sjovt at være på fodboldskole i den her uge, for der er ikke nogen at lege med der hjemme. Det er tredje gang jeg er med, og jeg lærer nogle nye at kende hvert år, fortæller Frederik Juul, 9 år. Fra Filskov er der omkring 7 spillere med på fodboldskolen – en af dem er Rasmus Junge.
- Det er fint, at vi kan komme på fodboldskole her i Sdr. Omme. Der er nok ikke spillere nok til at holde det i Filskov, og så lærer vi også nye at kende ved at komme herud, påpeger Rasmus Junge. De 7 spillere fra Filskov samledes hver morgen og kørte samlet til Sdr. Omme. Hvis drengene havde regnet med, at fodboldskolen kunne være en uge uden ”tøsefnidder”, så kan de godt tro om. Ud af de 64 spillere er 8 af dem piger.
- Vi har lavet en gruppe kun for piger. Vi var ellers kommet i gruppe med de yngste drenge, men de syntes ikke det var sjovt at få bank af pigerne hele tiden, fortæller 14-årige Monika Gejl Kristensen. Hun spiller til daglig fodbold i Sdr. Omme, og nyder at få sig rørt lidt i ferien også.
- log ind for at skrive kommentarer
- 110 visninger